top of page

Hvem får ansvaret for stammen i Danmark?

Hvor skal stammen forankres fremover? Hvem skal have opgaven og ansvaret? Disse spørgsmål er blevet mere komplicerede at besvare efter, at Socialstyrelsen har droppet at lade DTHS (Danske Tale-, Høre- og Synsinstitutioner) overtage arbejdet med formidling af viden om stammen.

Socialstyrelsen var i dialog med DTHS, men har vurderet, at det ikke var den bedste løsning. Styrelsen afventer nu, at Socialministeriet bliver færdig med en stor evaluering af det evaluering af det specialiserede socialområde, ESS, før man går videre i processen. Dette kan ske i løbet af februar eller marts.


Socialstyrelsen overtog ansvaret for formidling om stammen, da Dansk Videncenter for Stammen, Davs, lukkede i 2011. Siden 2019 har Socialstyrelsen imidlertid arbejdet for at afhænde opgaven og ansvaret.



Socialministeriets evaluering forventes afsluttet ved udgangen af februar og vil have stor betydning for, hvor stammen skal fremover bliver forankret. Med andre ord er det usikkert, om stammen bliver et prioriteret område i fremtiden, og hvor stammen i givet fald bliver forankret.


Frem til 24 februar muligt kan man indgive høringssvar, og Dansk Stammeforum arbejder netop i disse dage på et høringssvar.


I bedste fald bliver stammen hos Socialstyrelsen eller en anden myndighed, som med tilførte ressourcer kan vedligeholde og opdatere information om stammen samt stå for efteruddannelser af talepædagoer som et nyt Dansk Videncenter for Stammen.


Man overvejer dog også, om opgaven skal tilgå en forening eks. Audiologopædisk Forening. Dansk Stammeforum vil tilbyde at stå for at varetage opgaven fremover.


Lykkes dette ikke, kan stammeområdet i værste fald ende med at blive spredt for alle vinde. Eksempelvis børn og forældre ét sted, unge et andet, voksne et tredje og fagfolk et fjerde. Dette vil naturligvis være stærkt skadeligt for stammen som community og fællesskab, og det vil kun skade udviklingen på området, der i forvejen lider.





17 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page