top of page

Velkommen til Dansk Stammeforum


Efter lange snakke, mange overvejelser og grundigt forarbejde er en lille interessegruppe af personer, som stammere, og talepædagoger gået sammen om at etablere Dansk Stammeforum.


Vi vil forsøge at udbrede kendskabet til stammen og forbedre forholdene for de, som stammer. Husk på, at 4-5 pct. af børn og unge stammer, hvilket i runde tal svarer til 50.000 børn og unge - plus pårørende. De fleste vokser fra det, men vi er cirka 50.000 danskere, som i varierende grad fastholder stammen langt ind i voksenlivet. Med andre ord: vi en stor gruppe, og nu skal vi have den opmærksomhed, vi fortjener.


Den 8. maj er der stiftende generalforsamling på Kommunikationscenter Odense. Vi er ambitiøse og vil være et aktivt og engageret talerør over for myndigheder, medier, arbejdsmarked og offentlighed. Dette, mener vi, mangler i Danmark, hvor stammen gennem mange år har været nedprioriteret i offentligheden.


Vi ønsker at skabe kontakter og netværk mellem stammere og professionelle, fordi ligesindede kan høste uvurderlige tips og hjælpe hinanden med at håndtere en hverdag med stammen. Vi er allerede i gang med at etablere kontakter til andre organisationer i ind- og udland.


Samtidig vil vi forsøge at holde danske stammere ajour om den aktuelle debat, de nyeste behandlinger, den nyeste forskning samt de politiske og behandlingsmæssige tiltag, der kan få betydning for os.


Indtil videre er vores arbejde frivilligt. Vi har brug for alle kræfter enten som medlem, støtte, bidragyder, eller hvad man nu magter og kan - sammen er vi stærke.


Velkommen til Dansk Stammeforum.



Pressemeddelelse_ Dansk Stammeforum
.pdf
Download PDF • 51KB



45 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page