top of page

Logopæd: McGuire er en øjenåbner

I mange år var der blandt logopæder modstand mod McGuire-programmet trods tydelige resultater. I dag er situationen bedre.

Peter Nielsen gjorde McGuire berømt i Danmark efter sin medvirken i snart tre TV2-dokumentarer.

Stammen har altid været et specialområde inden for logopædien og logopæder (talepædagoger) har arbejdet med mennesker, der stammer, gennem mange år.

I Danmark har man haft tradition for, at arbejde med ”non avoidance” tilgangen, dvs. at man ikke skal undgå eller lade sig begrænse af sin stammen, men se den i øjnene og bl.a. lave frivillig stammen. Derudover har der været en mindre brugt fluency-tillgang, som stiler efter flydende tale.


Dave McGuire, der selv er stammer, skabte McGuire-programmet i 1994 ud fra en kombination af opera-inspireret vejrtrækningsteknik, non avoidance og sportspsykologi. Der var fra starten en vis skepsis – logopæderne syntes ikke McGuireteknikken var logopædisk nok funderet, og McGuirefolkene syntes ikke, at logopæder var effektive nok.


Da jeg begyndte at arbejde med stammen i 2008, var det i et regi, der var venligt stemt over for McGuire, men da jeg oplevede modstanden i logopædkredse, ville jeg gerne med egne øjne se, hvad der skete på et sådant intensivt kursus. Der har altid været mulighed for, at man som logopæd kunne være med på McGurie-kurser som observatør, hvilket jeg benyttede mig af. Det blev en øjenåbner både i forhold til, hvad stammen er, og hvordan det er muligt at intervenere og ændre på en selv meget svær stammeadfærd, der har varet i rigtigt mange år.

Det blev til følgende artikel, som jeg (på baggrund af modstanden i logopædkredse) gav titlen ”Anerkend McGuireprogrammet”. Der er ikke længere samme gensidige modstand, hvilket jeg kun kan glædes over.


Efterfølgende har Lise Reitz og jeg udviklet en måde at arbejde med mennesker, der stammer på, som har inspiration i bl.a. McGuire, kognitiv terapi (ACT), Compassionfokuseret terapi, logopædisk stemmearbejde m.m. Ud over at undervise udbyder vi også kurser for logopæder.


Download og læs den fulde artikel her:

Anerkend McGuireprogrammet DA 2 2009
.pdf
Download PDF • 128KB

27 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page